ETIE's opgaver


Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi, ETIE. 

”Årets gang” 

Revideret august 2006

Januar - Marts
(1. kvartal)

Bestyrelsesmøde (ETIE-møde)
Dagsordenen indeholder minimum følgende:

  • Valg af formand og næstformand (formandskabet skifter hvert år mellem de to største organisationer)
  • Regnskab for ETIE-sekretariatet
  • Fordeling af administrationstilskud til underudvalg i forhold til aktiviteter
    • Ansøgninger til den tværgående udviklingspulje
    • Ansøgte midler til udvikling og revision
    • Behovsredegørelsen for det kommende år
    • Omdisponeringer af modtagne midler
  • Eventuelt

Indkaldelse af forventet aktivitet for næste år (behovsredegørelsen)
Underudvalgene udarbejder hver især en "arbejdsmarkedspolitisk redegørelse" samt foretager behovsanalyse og indmelder til ETIE-sekretariatet.

ETIE-sekretariatet koordinerer, sammenskriver og indsender.

De enkelte underudvalg er selv ansvarlige for, at deadline overholdes.

Ansøgninger til den tværgående udviklingspulje:
De enkelte underudvalg udfærdiger på egen branches vegne ansøgning til den tværgående udviklingspulje.

Underudvalgene sender den af underudvalget underskrevne ansøgning til ETIE-sekretariatet.

ETIE-sekretariatet fremsender ansøgning med følgebrev.

Maj - Juni
(2. kvartal)

Fordeling af midler til udvikling og revision, indeværende år:
Underudvalgene foretager hver især omdisponeringer internt og i samarbejde omdisponeringer på tværs af udvalgene.

Underudvalgene indmelder til ETIE–sekretariatet, som koordinerer og indsender til UVM.

I tilfælde af uoverensstemmelse indkaldes til ekstraordinært ETIE-møde.

September
(3. kvartal)

Redegørelse for anvendelse af administrationstilskud:
Underudvalgene udarbejder og indmelder økonomisk redegørelse for anvendelsen af sidste års administrationstilskud til ETIE-sekretariatet.

ETIE-sekretariatet koordinerer, sammenskriver og indsender til UVM.

Underudvalgene opgør sidste års aktivitet som ”deltagelse på egne kurser” og indmelder til ETIE-sekretariatet til brug for fordeling af administrationstilskud.

Opgørelsen udarbejdes i forhold til elevuger.

September - December
(4. kvartal)

Regnskabsafslutning af udviklings- og revisionsmidler sidste år:
Underudvalgene opgør selv egne udviklings-, revisions- og faglæreruddannelses-sager samt udarbejder regnskab.

De enkelte underudvalg sikrer revisorpåtegninger og indsender. Det skal entydigt fremgå, at indsendelsen sker fra ETIE, bl.a. ved anvendelse af ETIE-brevpapir.

De enkelte underudvalg er selv ansvarlige for, at deadline overholdes (deadline for indsendelse til UVM er normalt den 15.1).

November - December
(4. kvartal)

Forhåndsanmeldelsen (behov for midler til revision og udvikling) næste år:
Underudvalgene udarbejder hver især en ”arbejdsmarkedspolitisk redegørelse” samt udarbejder ansøgning om udvikling, revision og læreruddannelse og indmelder til ETIE-sekretariatet.

ETIE-sekretariatet koordinerer, sammenskriver og indsender til UVM.

De enkelte underudvalg er selv ansvarlige for, at deadline overholdes.

November - December
(4. kvartal)

Budget for ETIE-sekretariatet
ETIE-sekretariatet udsender budget til skriftlig høring senest november.

Såfremt budgettet ikke kan godkendes via den skriftlige høring, indkaldes der til ekstraordinært bestyrelsesmøde senest december.

Placering af ETIE-sekretariatet følgende år
ETIE-sekretariatet udsender forslag til placering af ETIE-sekretariatet i det følgende år senest november.

Såfremt placering af ETIE-sekretariatet ikke kan godkendes via den skriftlige høring, indkaldes der til ekstraordinært bestyrelsesmøde senest december.